Undervisning

TEORIUNDERVISNING

Sådan foregår undervisningen

I HAMMEL
har jeg mit eget teorilokale, som er stort og rummeligt. Det ligger centralt i Vestergade 2 A og tæt på offentlig transport.

I SILKEBORG deler jeg teorilokale med andre kørelærere. Teorilokalet ligger også her centralt i Søndergade 19.

Det er vigtigt for mig, at min undervisning er varierende, moderne, og personlig. Undervisningen er en blanding af dialogbaseret tavle undervisning, præsentation, filmklip og evalueringstest. Det er min erfaring at dialog imellem os er vigtig og meget lærerig for begge parter. En tæt dialog i undervisningen giver bedre indlæring og forståelse. Dialogen handler også om, at vi sammen fletter teori og praksis sammen, så det giver mening både i teorilokalet og ude i trafikken.

Jeg sørger for, at vi tager erfaringerne fra køretimerne med ind i teorilokalet og omvendt. Det skaber sammenhæng og forståelse og gør begge dele mere anvendeligt.

Det er vigtig for mig at du har en positiv og god oplevelse med teoriundervisningen. Når du føler dig tilpas, så har du også nemmere ved at lære og forstå. Undervisningen foregår i et afslappet miljø, med plads til dine spørgsmål, så du føler dig godt klædt på til teoriprøven.

KØREUNDERVISNING

Sådan foregår undervisningen

Køreundervisningen forgår i en AUDI A4. Jeg sidder altid ved siden af dig og sørger for at alt går som det skal. Min undervisning er seriøs og professionel, men jeg gør meget ud at skabe en munter og afslappet stemning i bilen. Vi skal bruge meget tid sammen, så det er vigtigt for mig, at du føler dig sikker, har lyst til at lære, og føler dig godt tilpas bag rattet.

Dine første køretimer på vej foregår efter 3. lektion i teoriundervisningen. Derefter vil teoritimer og køretimer følge hinanden. Det betyder at når du har et emne i teori, så skal vi ud i trafikken og prøve teorien af i praksis.

Det er vigtigt for mig at du føler dig tryg bag rattet og i trafikken. Derfor tager jeg altid hensyn til dit niveau og tilpasser undervisningen efter dine behov. Det giver de bedste forudsætninger for at du består køreprøven, men vigtigst af alt, at du bliver en sikker, god og ansvarlig bilist.

Selve kørslen er et individuelt forløb, og der er kan være stor forskel på hvor mange lektioner der er behov for, udover de lovpligtige køretimer. Evt. ekstra køretimer vil styrke dine egenskaber, og du vil føle dig mere sikker bag rattet. Det er vigtigt at vi sammen beslutter, om du har brug for ekstra undervisning.

MANØVREBANE OG KØRETEKNISK ANLÆG

FDM Jyllandsringen
Du skal have 4 lektioner på manøvrebanen og køreteknisk anlæg, som er en lukket øvelsesplads.

BILENS INDRETNING OG UDSTYR

Følgende information er en del af den praktiske køreprøve.

Styretøjet 
Hjulene skal præcis følge rattets bevægelse (skal kunne kontrolleres). I nogle biler må der være ratslør, i andre må der ikke være ratslør.

I biler med snekke-rulle styretøj må der være op til 5 cm ratslør. Biler med tandstangs- styretøj må der ikke være ratslør i.

I skolevognen må der ikke være ratslør. Start motoren og bevæg rattet 3-4 mm fra side til side og se fordæk bevæge sig = ingen ratslør

Et evt. ratslør måles ved:
At starte motoren, rulle vinduet ned, stille dig ved siden af bilen og tage fat om rattet gennem den åbne siderude, rattet drejes til venstre indtil forhjulene netop bevæger sig, sæt et mærke (f.eks. med kridtstreg eller med en finger) og drej rattet til højre indtil forhjulene igen bevæger sig – sæt et mærke, afstanden mellem mærkerne er ratslørets. Servo-beholderens væskestand skal være mellem min. og max.-mærket. (skal kunne kontrolleres).

I vores skolevogn kontrollerer vi servo-væske ved at sætte tænding på bilen og se den røde kontrollampe slukke – vi drejer ved hjælp af strøm (elmotor) – vi har ingen servo-beholder i skolevognen.

Bremser
Bremsepedalen skal have en rillet gummibelægning så foden ikke kan smutte. Pedalen skal have ca. 1 cm frigang og må højest kunne trædes halvt ned, hvorefter pedalen skal føles hård og fast. Det kalder den sagkyndige at kontroller bremsens tæthed eller fasthed.

Pedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt. Bremsekraft-forstærkeren (vakuum-forstærkeren) afprøves ved at slukke motoren og træde 4-5 gange på bremsen, hold bremsen nede mens motoren startes, bremsepedalen skal da synke et lille stykke.

Bremsevæskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min. og max.-mærket. (Skal kunne kontrolleres).

Stoplyset tænder når du træder på fodbremsen. (du får den sagkyndige til at træde på bremsen mens du selv kontrollerer at der er 3 stoplys bagpå).

BETJENINGSUDSTYRET I BILEN

Til den praktiske prøve skal du kunne udpege og bruge betjeningsudstyret i bilen f.eks. el-bagrude, rudevisker, haveriblink. Kontakt til positionslys, nærlys og fjernlys.

Du skal endvidere kunne kontrollere at motoren ikke udvikler unødig røg og støj. Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie. Udstødningssystemet skal være forsynet med en lyddæmper. Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast i bøjler og stropper.

Motor-olie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på olie-pindens max. og min.-mærket. (Skal kunne kontrolleres).

Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde efter instruktionsbogens anvisninger. (Skal kunne kontrolleres). Sprinklervæske skal være fyldt på i tilstrækkelig mængde. Der er en gul kontrollampe der lyser, hvis du mangler sprinklervæske(kunne udpeges).

LYGTER

Alle lygter og reflekser skal være hele og rene. Alle lygter skal kunne lyse. Alle pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (bedømt udefra på lys/mørkegrænsers placering). (ses bedst op ad en mur). Lyset skal være lige kraftigt i begge sider af bilen.

Positionslys skal kunne ses af alle i en afstand på mindst 300 m.

Nærlys skal oplyse kørebanen mindst 30 m frem, uden at blænde. Nærlyset skal falde mindst 1 cm pr. m. (afprøves ved, at du stiller dig foran nærlyslygten, lyset rammer dine bukser – træd et skridt tilbage – lyset rammer nu dine bukser i et lavere punkt , hvis det er indstillet korrekt.) Nærlys er asymmetrisk, dvs. at lyset lyser længere frem i højre side, end i venstre side.

Fjernlys skal oplyse kørebanen mindst 100 m frem, og fjernlys blænder. Baglys skal kunne ses i en afstand på mindst 300 m af alle.

Når du kontroller lys bør du starte bilen og tænde for nærlys.

Stoplys er 3-4 gange så kraftigt som baglys. (kan ses når du træder på bremsepedalen). Hvidt nummerpladelys skal være så kraftig at nummerpladen kan aflæses i en afstand på mindst 20 m.

Blinklyset skal blinke mellem 60 og 120 gange i minuttet med gult lys, der tydeligt kan ses i kraftigt solskin. Der skal være en særlig kontakt i bilen så du kan tænde for alle blinklys på samme tid, kaldet haveriblink.

Lygterne i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

Reflekser bagpå skal være røde og må ikke være trekantede, idet de er forbeholdt påhængsvogne.

Hornet skal have en klar konstant tone.

STØDDÆMPERE

Støddæmperne bruges til at dæmpe stødene og til at holde hjulene ned mod kørebanen.

Støddæmperne afprøves ved at trykke på de fire hjørner med flad hånd, hvorefter bilen højst må vippe to gange (op – ned).

DÆK

Der skal være mindst 1,6 mm dækmønster og det skal måles der hvor dækket er mest slidt.

Der findes radial-dæk, diagonal-dæk, vinter-dæk og pig-dæk. Du kan se forskellen ved at læse “navnet” på dækket.

Du må ikke blande de forskellige typer af dæk – du skal køre med 4 dæk af samme type. Men du må gerne blande de forskellige mærker – bare det er samme type – f.eks. radial-dæk.
Evt. retningsbestemt dæk, skal være monteret i korrekt omløbsretning.

Dæktryk
Se instruktionsbog eller klistermærke på dørsiden. Der skal være ens tryk i fordæk og ens tryk i bagdæk. Trykket er normal størst i fordæk fordi bilen er tungest foran.

Husk:
1) foto
2) pas – eller original dåbsattest og billed-legitimation – eller fødselsattest og billed-legitimation.
Kørekort skal også medbringes hvis du har et.

Al gæld til køreskolen skal være afregnet før den praktiske prøve afholdes. Manglende betaling medfører at køreprøven afvises. Eleven skal derefter indbetale nyt prøvegebyr.

Ovennævnte bør læres godt og grundigt.